Dåb 

Ved dåben bliver barnet optaget i den kristne menighed. Derfor er det en festdag i pastoratets kirker, hver gang et barn bliver døbt. Barnet bliver døbt på den kristne tro og har troen med sig resten af livet. I dåben siger vi ja tak til Guds kærlighed på barnets vegne, og vi svarer ja til den kristne trosbekendelse.

Dåben foregår som en del af den almindelige gudstjeneste om søndagen eller ved sin egen gudstjeneste på en lørdag. Vi har en dåbsgudstjeneste om måneden i hver kirke. Det betyder, at der til en lørdagsdåb kan være mere end et dåbsbarn og mere end et dåbsfølge. 

Hvis jeres barn skal døbes, eller hvis I er i tvivl om jeres barn skal døbes, så ring til en af præsterne. Sammen finder I et tidspunkt til dåben og dåbssamtalen, hvor I kan tale mere om dåben, dens betydning og alt det praktiske.

Sådan foregår dåben.
En dåb i en af pastoratets kirker foregår som en del af søndagens gudstjeneste eller ved sin egen gudstjeneste på en lørdag. I bærer barnet ind ved gudstjenestens begyndelse sammen med præsten og evt gudfar og / eller gudmor. I deltager i gudstjenesten sammen med resten af menigheden. Når det er blevet tid til selve dåben, går forældrene med barnet og fadderne frem til døbefonten. Børn blandt dåbsgæsterne bliver også opfordret til at komme med op til døbefonten, så de kan se, hvad der sker. Præsten starter med at bede en bøn. Den bliver efterfulgt af dåbsbefalingen og beretningen om ”Lad de små børn komme til mig”. Så taler præsten direkte til barnet, og tegner kors for ansigt og bryst som tegn på, at barnet nu hører til hos Gud. Derefter kommer vi til den del, hvor den, der bærer barnet, skal sige noget.

• Præsten spørger: ”Hvad er barnets navn”. Den, der bærer barnet, svarer.
  N.N. Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? - Ja!
  Tror du på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber? - Ja!
  Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde? - Ja!
  Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? - Ja!
  Vil du døbes på denne tro? - Ja!
  Præsten øser lidt vand på barnets hoved tre gange – for Gud, søn og Helligånd – og velsigner barnet.

Til sidst holder præsten en kort tale til forældrene og fadderne om deres forpligtelser som vidner til dåben og som de nærmeste til at fortælle barnet om dåben og oplære det i den kristne tro.

Så fortsætter gudstjenesten. Når den slutter, går I som dåbsfamilie ud af kirken sammen med præsten.
Hvis I har brug for det under gudstjenesten, er der mulighed for at gå ud i våbenhuset, hvor I kan trøste, skifte ble eller hvad der nu er brug for med sådan en lille størrelse.

Praktisk om dåben

I den Danske Folkekirke kan man altid blive døbt - lige meget hvor gammel man er.

Det er klogt at henvende sig til en af præsterne i god tid forinden for at få aftalt dåben, og man skal altid have en forudgående samtale med en af præsterne. Kontakt en af præsterne ved at bruge formularen på denne side.

Hvad skal du gøre?
Du skal anmelde dit barns fødsel senest 14 dage efter fødslen. Hvis der er en jordemoder med til fødslen, står hun normalt for fødselsanmeldelsen. Ellers skal du selv sørge for at melde fødslen til kirkekontoret eller præsten i morens sogn. Hvis I ønsker fælles forældremyndighed, men ikke er gift, skal faren underskrive en "Omsorgs- og ansvarserklæring".

Du finder de relevante blanketter på <link http: www.personregistrering.dk>www.personregistrering.dk

Navnet:
Barnet skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Det kan ske i forbindelse med dåben, hvor I til dåbssamtalen fortæller præsten, hvad barnet skal hedde. Hvis barnet ikke skal døbes, eller det skal navngives før dåben, skal du udfylde og sende en blanketten ”Navngivning” til kirkekontoret.

Hvad skal barnet hedde:
Det er en stor beslutning at vælge et navn til sit barn. Måske har I tænkt på navne længe inden, jeres barn blev født, men da I så så ham/hende, var navnet helt forkert. Eller måske gav det helt sig selv, hvad den lille skal hedde.
Man må ikke kaldt sit barn hvad som helst, det sørger navneloven for. På <link https: ast.dk born-familie navne _blank>Familiestyrelsens hjemmeside kan du finde en liste over godkendte fornavne. 


8-14 dage før dåben mødes forældrene med den præst, der skal foretage dåben.

Faddere:
En fadder er vidne til dåben og skal ”tilse at barnet vokser op i den kristne tro”. Nogle går i kirke med barnet. Andre markerer dåbsdagen, synger salmer eller læser bibelske fortællinger.
Før dåben skal I vælge mindst to og højst fem faddere til jeres barn. Fadderne skal selv være døbt og have nået konfirmationsalderen. I skal oplyse faddernes navne og adresser til kirkekontoret eller præsten. 
Gudfaren eller gudmoren er den person, der bærer barnet til dåben. Det er for det meste en af fadderne eller forældrene.

Efter dåben får I barnets dåbsattest. Vi har tradition for, at vi giver en børnebibel som gave, når et barn bliver døbtat pastoratets kirker . Derudover får barnet den fine strikkede dåbsklud, som er brugt til at tørre hovedet, med hjem. Det er medlemmer af menigheden, der har strikket dåbskludene.

Tilknytning
For at blive døbt eller få sit barn døbt, skal I have eller have haft bopæl i sognet eller have særlig tilknytning til sognet gennem f.eks. kirkelig handling (dåb / konfirmation). Hvis du er i tvivl, kan du kontakte kirkekontoret.